Kære Vin venner.
Det var skønt i Italien:-) 14 dage med sol, lækker mad og vin. Søde mennesker både fra DK og Italien, som alle var med til at gøre vores ferie ekstra dejlig. En stor anbefaling herfra til VILLA MERIDIANA ALBA. Der var høj service, kvalitet og italiensk gæstfrihed i særklasse. Som altid var jeg på besøg hos en eller flere af mine producenter, Denne gang hos IVANO MO. for at aflægge et høfligheds visit og bevare de gode personlige relationer, men også for at se hvordan næste års høst ser ud, heldigvis ser alt ok ud, på trods meget tørke i Piemonte. Høsten forventes at komme igang, ca. 20 dage før end sidste år. Jeg blev modtaget som en konge, ihvertfald som en prins:-) Det store frokostbord var klar da jeg ankom og hele familien var samlet for at se den dansker som køber deres vin. Efter fem timer, seks retter mad, kaffe og kage var vi klar til at “trille” ud og se markerne, igen, italienere er utrolig gæstfrie:-) Hos Ivano får jeg den super lækre MOSCATO D`ASTI ,som produceres af de bedste moscato druer og der laves kun 6000 flasker om året. Til højre ses Ivano og hans søster Suzanna, som idag er de to ejerer af gården, med ca 4 hektar jord hørende til. Jorden drives idag uden brug af kemi, da det betyder meget for dem at jorden bliver passet og plejet uden at forstyrre det naturlige miljø. Det var utrolig spændende at se hele produktions apperatet, lige fra druerne på vinstokkene, til den naturlige gæring og tappemaskinen. Ved produktion af moscato d`Asti DOCG må der nemlig ikke tilsættes kulsyre. Efter presningen bliver druemosten transporteret med en lille tankvogn, som spændes bag på en traktor, ud til tankene, hvor mosten kommer under tryk, temperaturen sænkes til ca 18-20 grader og der tilsættes tørgær. Efter ca 30 dage med total overvågning, er mosten klar til flaske. Kvaliteten og den nænsomme behandling af jorden gør, at en moscato d`Asti fra Suzanna og Ivano
er en eksplotion af smag og dufte som straks breder sig i mund og næse. Duften er frisk og frugtig med blomster noter, smagen er fuld af honning og søde ferskerner, med boblerne som en ekstra forfriskning. En lækker vin som går rigtig godt til de fleste desserter og kager. LÆS MERE HER.
vin hilsen Jes